Family looking at solarpanel

Vi har løsningen til fremtidens elsystem

Flex Platformen er en innovativ, grøn løsning udviklet og forankret i Danmark af IBM Danmark i partnerskab med Andel Energi.

Løsningen og forretningsmodellen er testet og videreudviklet i samarbejde med deltagere på Platformen, myndigheder, samarbejdspartnere og erhvervsorganisationer.

IBM er en af verdens førende teknologi virksomheder og er ekspert i kunstig intelligens og cloud løsninger.

Andel Energi er et af Danmarks største energiselskaber og har fokus på at udvikle og tilbyde grønne og fremtidssikrede energiløsninger.

Løsning

Udnyttelse af forbrugsfleksibilitet og energilagring

I takt med udbygningen af vores sol- og vindenergiproduktion er der et stigende behov for at kunne lagre energi og skabe fleksibilitet i vores energiforbrug.

I EU anvendes cirka 50% af vores totale energiforbrug til varme- og kølesystemer – såsom kølelagre, smelteovne, industrielle processer, fjernvarme m.m. Ved at udnytte disse varme- og kølesystemer, som store energilagre og fleksibilitetsressourcer, kan vi bidrage til indfrielsen af de danske klimaambitioner uden at skulle lave store nye anlægsprojekter.

Det gøres ved at lagre overskud af sol- og vindenergi i ventilations-, køle- og varmesystemer såvel som elbiler og udnytte den lagrede energi på tidspunkter, hvor vi har mangel på elektricitet. Godt en 1/4 af bygningers og industriens samlede forbrug regnes for at være fleksibelt. Derfor er offentlige og private virksomheders bidrag til energilagring og forbrugsfleksibilitet et rationelt sted at begynde.

Vision

Nye standarder for bæredygtig energi

Illustration of windmills, trees and solarpanels

Vores ambition er at sætte nye standarder for fleksibilitet og energilagring i energisystemet på en sikker, transparent og økonomisk bæredygtig måde.

Vi har udviklet en fleksibilitets- og energilagringsløsning, der bidrager til:

Understøttelse af den grønne omstilling med øget indfasning af sol- og vindenergi

Udfasning af fossile kraftværker og reduktion af den relaterede CO2 udledning

Opretholdelse af forsyningssikkerheden i elsystemet, så kontrolleret strømafbrydelse for tusindvis af danske husstande kan undgås

En del af et større økosystem